PISA-studie: Læsefærdighed i Tyskland falder

480 point. Så få som aldrig før siden PISA-målingerne begyndte i år 2000.

I december 2023 publicerede OECD resultaterne fra PISA 2022. For Tyskland var resultatet inden for læsefærdighed skuffende: 480 point, et fald på 18 point sammenlignet med 2018. Det placerer Tyskland kun marginalt over OECD-gennemsnittet på 476 point.

Men hvad ligger der bag disse tal? Og hvad betyder de for familier, lærere og skoler?

Hvad tallene viser konkret

26 procent af de testede 15-årige i Tyskland når ikke engang kompetensniveau II. Det betyder, at mere end hver fjerde ung person ikke kan læse en simpel tekst med forståelse. At forbinde oplysninger, drage konklusioner, følge et argument: alt dette er svært for disse unge mennesker.

Til sammenligning: i 2015 var Tysklands læseværdi stadig 509 point, betydeligt over OECD-gennemsnittet. Faldet på 29 point på syv år er blandt de stejleste blandt alle vesteuropæiske lande.

Tyskland er ikke alene

Faldet i læsefærdighed er ikke kun et tysk fænomen. Næsten alle vesteuropæiske lande mister point, nogle endda langt mere.

Kilde: OECD PISA 2022 Results Volume I, OECD Education GPS

Holland havde det største fald med 26 point siden 2018. Frankrig mistede 19 point, Belgien 14. Irland og Estland forbliver derimod bemærkelseværdigt stabile: begge lande har holdt sig over 510 point gennem mange år.

Dette viser, at faldet er strukturelt og påvirker hele Vesteuropas region. Men det er ikke uundgåeligt.

Tre årsager, der gensidigt forstærker hinanden

Præstationsfald har ikke én årsag, men flere, der gensidigt forstærker hinanden.

Det sociale skel vokser

Afhængigheden af læsefærdighed fra forældrenes socioøkonomiske baggrund er særlig stor i Tyskland. De 25 procent elever med bedste præstationer ligger 113 point foran de 25 procent med laveste præstationer. I 2009 var denne forskel kun 104 point (OECD Country Note Germany).

Unge med migrationsbaggrund klarer sig i gennemsnit 67 point dårligere end unge uden. Men det skyldes ikke migrationsbaggrunden i sig selv: PISA-forfatterne forklarer forskellen delvis med, at familier med migrationsbaggrund ofte er socialt ugunstigt stillet (PISA 2022 Zusammenfassung, TU München).

Pandemien forværrede det eksisterende

Pandemien udløste ikke faldet, men accelererede det. I Tyskland var fjernundervisning langt mindre baseret på digitale enheder end OECD-gennemsnittet, men meget mere på udskrevet materiale til selvstudium. For børn fra husstande med få læsestimuli var denne tilgang særlig skadelig.

Læsning konkurrerer med nye medier

Ifølge JIM-undersøgelsen 2025 bruger 91 procent af unge AI-baserede værktøjer som deres primære søgemedium. Læsning som en aktiv, vedvarende aktivitet mister plads til passiv forbrug. Dette er ikke en moralsk vurdering, men en forskydning, som skoler og familier må styre bevidst.

Hvad IGLU-undersøgelsen supplerer

Den negative trend begynder ikke kun med 15-årige. IGLU-undersøgelsen 2021 viser, at allerede 25 procent af fjerdeklassinger ikke når minimumsniveauet i læsning. Gennemsnittet faldt fra 548 point (2006) til 524 point (2021) (McElvany et al., IGLU 2021).

I øjeblikket kører IGLU-undersøgelsen 2026, ledet af Prof. Nele McElvany på TU Dortmund. Om tiltag, der blev iværksat siden 2021, har haft effekt, vil vises i resultaterne (News4teachers, maj 2026).

Hvad der allerede sker

Næste PISA-runde er også afsluttet: PISA 2025 blev gennemført foråret 2025, og resultaterne udgives den 8. september 2026. Så får vi at vide, om nedadgående trend har bremsede eller fortsætter med at accelerere.

Endnu længere frem ser PISA 2029: læsning vender tilbage som hoveddomæne, og for første gang testes media- og AI-kompetence (MAIL) også som eget område. OECD anerkender dermed, at læsefærdighed og kritisk håndtering af AI-genereret indhold ikke længere kan betragtes adskilt.

Hvad Irland og Estland gør anderledes

Irland (516 point) og Estland (511 point) viser, at stabil læsefærdighed er mulig selv under pandemiens betingelser. Begge lande har gennem mange år systematisk investeret i tidlig læsefremmelse og bruger individualiseret materiale tilpasset hvert barns læseniveau.

Det er ingen tilfældighed. Det er resultatet af bevidste uddannelsespolitiske beslutninger.

Tallene viser, at læsefærdigheden ikke falder, fordi børn ville være mindre dygtige. Den falder, fordi læsning får mindre plads i børns hverdag. Den der giver denne plads tilbage, ændrer kurven.

Hvad du kan gøre

Bag de store tal står konkrete børn, der læser eller ikke læser hver dag. Tre ting, der virkelig hjælper:

For forældre: 10 minutter daglig læsning, hvor dit barn vælger emnet, hjælper mere end en times tvungen læsning i weekenden. Interesse slår pligt.

For lærere: Differentiering er nøglen. Hvis tolv børn sidder på tolv forskellige læseniveauer, har hver behov for materiale, der passer til deres niveau. Ikke en tekst til alle.

For skoleleder: Startchancen-programmet tilbyder konkret finansiering. Tjek, om din skole er berettiget til at deltage, og benyt de socialpædagogiske ressourcer til målrettet læsefremmelse.

Akkurat her kommer MichMatz ReadMe ind: en app, der tilpasser historier til hvert barns interesser og læseniveau. Lærere beholder kontrollen over tema, sværhedsgrad og sprog. Børn får tekster, de faktisk gerne vil læse.

Læsefærdighed er ikke skæbne. Det er en beslutning, vi kan træffe hver dag.

MichMatz-teamet